Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-manager forklarer James Rodriguez-salg til Qatar

Af Redaktionen
24.09.2021 Kl. 16:32
James Rodriguez var dyr og for ofte skadet, og derfor blev han solgt, fortæller Rafael Benitez.

Tidligere på ugen sagde Everton farvel til klubbens vel nok mest prominente navn, da James Rodriguez blev solgt til Qatar-klubben Al Rayyan.

På dagens pressemøde kunne Everton-manager Rafael Benitez så forklare, hvorfor den 30-årige colombianer forlod klubben på dette tidspunkt.

– Vi skal maksimere de ressourcer, vi har. Det er ikke nemt at håndtere at have en spiller, der er til rådighed i 50 procent af kampene i Premier League, lød det fra Benitez ifølge BBC.

Foruden skadesproblemerne undgår Everton nu også at betale ham i omegnen af £200.000 om ugen, hvilket også giver mere råderum i det kommende transfervindue.

– Jeg havde den samtale med Hr. Moshiri i går, og vi er heldige at have ejere, der vil bruge penge, men vi skal sørge for, at vi kan gøre det på den rette måde.

James Rodriguez nåede at få et år i Everton, og i sidste sæson startede han inde i 21 Premier League-kampe med seks mål til følge.

 

Annonce