Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton har problemer med at finde Koeman-afløser

Af Mads Bye Marboe
16.11.2017 Kl. 18:33
Ifølge The Independent har Everton store problemer med at finde den rigtige afløser for Ronald Koeman.

Everton fyrede den 23. oktober Ronald Koeman, og klubbens daværende U/23-manager, David Unsworth, har siden ageret midlertidig manager for The Toffees.

Ifølge The Independent bliver det dog ikke lige foreløbigt, at Unsworth vender tilbage til sin tjans som klubbens U/23-manager.

Sam Allardyce og Marco Silva var angiveligt øverst på Evertons ønskeliste, men klubbens ubeslutsomhed fik Allardyce til at trække sig fra forhandlingerne, og Watford vil ikke slippe Silva.

Det engelske medie melder, at Meyserside-klubben nu er mere eller mindre på bar bund, hvorfor David Unsworth med sikkerhed kommer til at få mere end de fire kampe, som det oprindeligt var planen, at han skulle have.

Unsworth har indtil videre tabt til Chelsea i Carabao Cuppen, tabt til Leicester i Premier League, tabt til Lyon i Europa League samt vundet over Watford i Premier League.

Annonce