Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton-fans udvandrer i protest efter 27 minutter

Af Redaktionen
06.12.2021 Kl. 20:36
Flere Everton-fans valgte at forlade stadion efter 27 minutters spil mod Arsenal.

En række Everton-fans holdt deres løfte og forlod Goodison Park efter 27 minutter. 

Forud for mandagskampen mod Arsenal havde Toffees-tilhængerne bedyret, at de ville forlade stadion i protest mod, at klubben ikke har vundet et trofæ i 27 år.

Live-billeder viste tilhængere rejse sig op og søge mod udgangen, men det var dog alligevel kun en brøkdel af hjemmeholdets fans, der forlod Goodison Park. 

I det 27. minut var stillingen 0-0, og Everton havde netop haft en god periode mod Arsenal. 

Den seneste periode har været svær for Merseyside-klubben, der blot har fået to point i de seneste otte kampe.

Annonce