Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton bekræfter: Ferguson er også manager mod United

Af Søren Nørgaard
11.12.2019 Kl. 19:40
Carlo Ancelloti bliver rygtet til blandt andet Everton, men klubbens midlertidige manager Duncan Ferguson er også i spidsen for holdet til weekendens kamp mod Manchester United.

Everton valgte for en uge siden at afskedige manager Marco Silva efter nederlaget til bysbørnene fra Liverpool. Duncan Ferguson blev hentet ind som midlertidig manager, da The Toffies i weekenden tog imod Chelsea.

Den midlertidige manager fik en sejr i sin debut, da Everton på hjemmebanen slog Chelsea med 3-1. I ugens løb har der været skrevet meget i de engelske medier om, at Everton var langt i forhandlingerne med forskellige managers og senest i dag blev Carlo Ancelotti rygtet til Goodison Park. Den italienske manager blev tirsdag aften fyret i Napoli, men trods rygterne står Duncan Ferguson også i spidsen for Everton i weekenden mod Manchester United.

The Toffies har således udsendt et statement, der lyder på følgende måde:

– Duncan Ferguson vil forblive midlertidig manager for Everton til søndagens Premier League-kamp mod Manchester United. Klubbens tidligere angriber Ferguson stod også i spidsen for holdet i sejren over Chelsea og i weekendens kamp vil han igen blive assisteret af trænerne John Ebbrell og Francis Jeffers samt målmandstræner Alan Kelly, lyder det i statementet fra klubben.

Annonce