Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Europæisk Superliga kan blive forhindret af EU-regler

Af Morten Bruun Jørgensen
22.10.2020 Kl. 07:25
EU-reglerne foreskriver, at forhandlingerne om den Europæiske Superliga kan ende med at løbe ud i sandet.

Tidligere på ugen kunne Sky News fortælle, at flere engelske storklubber er med i forhandlingerne om en Europæisk Superliga, der skal bestå af de bedste hold fra England, Spanien, Frankrig, Tyskland og Italien.

Men forslaget kan være ulovligt under EU-reglerne, kan en ekspert fortælle.

– Idéen om en lukket liga kan blive anset som anti-konkurrence, siger Darren Bailey til The Telegraph.

Den Europæiske Superliga, hvor det angiveligt er Real Madrids præsident, Florentino Perez, der fører an i forhandlingerne, vil være en lukket liga, hvor der hverken er oprykning eller nedrykning.

Og derfor kan turneringen vise sig at være i strid med EU's konkurrenceregler.

– I princippet vil en lukket liga for topklubber sandsynligvis modstride mod EU’s konkurrenceregler, siger Dr. Katarina Pijetlovic fra Manchester Metropolitan University.

Det forlyder, at planen om den Europæiske Superliga indebærer, at fem ud af de 18-20 hold skal komme fra England.

Annonce