Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
01:03:2021 14:30
Et stort spring i karrieren: Storklub kan starte jagten på Arteta i næste uge

Der kan meget snart være efterspørgsel på Mikel Arteta fra en af Europas største klubber.


Arsenal kommer nok til at følge det kommende præsidentvalg i FC Barcelona med mindst ét øje, for bliver forhåndsfavoritten Joan Laporte valgt som klubbens nye leder, vil der være bud efter Mikel Arteta.

Det erfarer den ekstremt pålidelige FC Barcelona-journalist Gerard Romero for RAC1.

Den 7. marts løber valget af stablen, og ender Laporte med at stå som vinder på valgaftenen, varsler det som udgangspunkt enden på Ronald Koemans tid som træner for klubben og indledningen på jagten efter en afløser.

Her skulle Laporte se Arsenal-træneren som en af sine favoritter til at afløse hollænderen på trænerposten i Camp Nou. Det skyldes blandt andet Artetas fortid som assistenttræner under Pep Guardiola.

Laporte er af den opfattelse, at Arteta ikke kunne have lært trænergerningen af en bedre manager end den nuværende Manchester City-manager. Meget større godkendelse fås ikke, vurderer præsidentkandidaten.

Arteta har foreløbigt kontrakt med Arsenal frem til 2023, så Barcelona vil skulle betale en kompensation til The Gunners, hvis de ender med at hyre spanieren efter en valgsejr til Laporte.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED