Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Et magisk nummer: Chelsea får televirksomhed til at pryde trøjerne

Af Morten Bruun Jørgensen
24.01.2020 Kl. 13:34
Fra næste sæson bliver det telegiganten 3, der skal pryde trøjerne hos Chelsea, efter virksomheden har indgået en aftale med den engelske klub om et partnerskab.

Gennem fem år har Yokohama været Chelseas officielle trøjepartner, men nu er det slut.

Tidligere i dag kunne the Blues annoncere, at aftalen med den japanske gigantvirksomhed ophører efter denne sæson. I hvert fald som trøjepartner, for virksomheden fortsætter med at være Chelseas globale dækpartner.

I stedet bliver det televirksomheden 3, der fremover skal vises frem på Chelseas trøjer. Det annoncerer Premier League-klubben på sin hjemmeside, hvor sætningen "tre er et magisk nummer" bliver brugt. 

Parterne har indgået en treårig aftale, der træder i kraft, når trøjerne til 2020/21-sæsonen kommer på gaden.

– Mobilteknologi har revolutioneret måden fodboldklubben og fans interagerer med hinanden på, og det gør Chelsea FC og 3 til så naturlige partnere, fortæller Chelseas administrerende direktør, Guy Lawrence.

På sin hjemmeside skriver London-klubben endvidere, at der er tale om et partnerskab, der har en væsentlig økonomisk karakter for Chelsea,

Annonce