Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Et år efter Liverpool-afsked: Oxlade-Chamberlain tilbage til Premier League?

Af Emil Plovgaard
14.07.2024 Kl. 19:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den tidligere Arsenal- og Liverpool-spiller Alex Oxlade-Chamberlain kædes nu sammen med et skifte hjem til Premier League.

I sommeren 2023 forlod Oxlade-Chamberlain The Reds på en fri transfer efter seks år på Merseyside.

I alt blev det til 146 kampe, 18 mål og 15 oplæg i Liverpool-trøjen for den alsidige midtbanespiller.

Den 30-årige englænder skiftede til Besiktas, hvor han i den forgangne sæson spillede 30 kampe for klubben.

Men denne sommer kan han være på vej videre. Det er Daily Mirror, der bringer historien om, at hans fremtid hos den tyrkiske storklub er uvis, og at han er blevet orienteret om, at han er fri til at skifte klub denne sommer.

Oxlade-Chamberlain står noteret for fire mål hidtil for Istanbul-klubben, hvor hans tid nu tilsyneladende nærmer sig en afslutning.

Den tidligere Liverpool-spiller skrev ellers under på en treårig aftale, så han har stadig kontrakt med klubben frem til 2026.

Det vides endnu ikke, hvad fremtiden bringer for Oxlade-Chamberlain, men meget tyder på, at der ikke er udsigt til de store fremtidsudsigter for ham hos Besiktas, der angiveligt har vraget ham til træningslejren i forbindelse med forberedelserne frem mod den kommende sæson.

Avisen mener at vide, at Southampton, Fulham og Sheffield United alle har vist interesse for Oxlade-Chamberlain denne sommer.

Fransk stjerne er desuden klar på at skifte til Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce