Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Et år tilbage: Wolves har endnu ikke tilbudt succestræner ny kontrakt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.02.2020 Kl. 07:37
Nuno Espirito Santo fortæller, at Wolverhampton endnu ikke har præsenteret ham for en kontraktforlængelse.

46-årige Nuno Espirito Santo er gået fra succes til succes som træner for Wolverhampton, men han er endnu ikke blevet tilbudt en ny kontrakt.

Han har ellers stået for en udvikling, der først førte Molineux-klubben op i Premier League og sidenhen har gjort dem til kandidater til de europæiske pladser i tabellen.

Men nu risikerer han altså kontraktudløb efter næste sæson.

-Wolves har ikke tilbudt mig noget.  Der er intet forslag. Jeg har et år tibage på min kontrakt, men jeg kan ikke skrive under på en ny kontrakt selv. Det er ikke op til mig, siger portugiseren ifølge Daily Mirror.

Espirito Santo er tidligere blevet nævnt som mulig kandidat til at overtage trænersædet i en Big Six-klub, men han sværger selv, at han er 100 procent dedikeret til projektet i Wolves.

– Jeg føler mig tilpas her. Jeg har et år tilbage på min kontrakt, og jeg er dedikeret til det. Det er mit liv, for jeg er 100 procent lykkelig og vil give mit et og alt for klubben, siger portugiseren.

 

Annonce