Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ESPN: Manchester United-spillere raser over Mourinho

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
26.09.2018 Kl. 10:51
Kilder tæt på Manchester United har angiveligt fortalt ESPN, at Mourinho har mistet opbakningen fra størstedelen af sin trup.

Det er åbenbart ikke kun Paul Pogba, der er ved at være godt gammeldags træt af José Mourinho.

Dagen efter at have kritiseret weekendens taktik mod Wolves på Old Trafford blev franskmanden tirsdag frataget sin rolle som vice-kaptajn for The Red Devils af José Mourinho, og ifølge ESPN er det blot den seneste af mange episoder, som har vendt størstedelen af Manchester United-truppen mod træneren.

En kilde tæt på Mino Raiola, Pogbas agent, fortæller blandt andet ESPN, at Mourinho har mistet en af sine største forcer tidligere; nemligevnen til at besnakke, læse og relatere til sine spillere.

En anden kilde fortæller, at kun en håndfuld spillere stadig støtter Mourinho, men til trods for kaosset i omklædningsrummet skulle Manchester United-ledelsen angiveligt stadig bakke helt og aldeles op om træneren. 

United-ledelsen kender udmærket godt til den kritiske situation mellem spillere og træner, men der er stadig tro på – og håb om – at Mourinho endnu kan vende situationen, selvom en tredje anonym kilde for det til at lyde som en noget nær umulig mission, da Mourinho efter sigende "opildner til skænderier med sine spillere, for bagefter at opfordre dem til at spille for ham". 

Derfor skulle flere spillere nu være begyndt at spekulere i en fremtid langt væk fra Old Trafford og José Mourinho, lyder den dystre udsigt fra endnu en anonym kilde til ESPN. 

Annonce