Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ESPN-kilder: Manchester United vil handle ind allerede i januar

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
14.10.2019 Kl. 15:13
Manchester United er angiveligt klar til at spendere penge allerede i januars transfervindue i forsøget på at forstærke Ole Gunnar Solskjærs trup ifølge ESPN.

Ed Woodward og Glazer-familien har anerkendt, at Solskjærs trup er for svag på midtbanen og i front, efter de sagde farvel til Romelu Lukaku, Alexis Sanchez og Ander Herrera i sommer.

United er klar til at forstærke truppen på nøglepositioner, men har samtidig gjort det klart over for andre klubber og agenter, at de ikke vil holdes for nar i forhold til for høje salgspriser og lønninger, selvom de kan virke desperate på grund af den skuffende 12. plads, de befinder sig på i Premier League.

Juventus’ 33-årige angriber Mario Mandzukic er fortsat en mulighed. Midtbanespilleren Ivan Rakitic bliver rygtet til United i øjeblikket, men ESPN’s kilder fortæller, at et skifte virker usandsynligt af familiære årsager.

Manchester United vil stadig søge mulighederne for at lande handler med James Maddison, Declan Rice, John McGinn, Callum Wilson og Moussa Dembele, men United ved, at det kan blive svært at lokke dem væk i vinterens transfervindue.

 

Annonce