Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ESPN: Arsenal vil have Shakhtar-træner

Af Marc Stig Christensen
01.05.2018 Kl. 14:52
Rygterne flyver rundt, når det kommer til hvilken manager, der i næste sæson skal stå i spidsen for Arsenal. ESPN melder her til eftermiddag, at klubben vil have Shakhtar Donetsk-træneren Paulo Fonseca.

Kilder tæt på Paulo Fonseca har fortalt ESPN, at Arsenal overvejer at hente ham ind som ny Arsenal-træner. Det skriver ESPN selv her til eftermiddag.

Den 45-årige Fonseca er portugiser, og han han siden 2016 været i Shakhtar Donetsk, som han i den forgangne sæson førte til sejr i både ligaen og pokalturneringen. Derudover tog han også sit hold helt til 1/8-finalen i denne sæsons udgave af Champions League, hvor et samlet nederlag til Liverpools semifinalemodstandere AS Roma blev endestationen.

Han er kendt for at spille offensiv og seværdig fodbold, og da han samtidig har ført Shakhtar Donetsk til succes, er interessen ikke så mærkværdig. ESPN skriver også, at Everton skulle være interesserede i ham, hvis de skulle vælge at smide Sam Allardye på porten.

ESPN's kilde har fortalt, at Arsenal ikke har indledt forhandlinger af nogen slags, men at de skulle have kontaktet Fonseca for at høre om hans interesse i jobbet.

Annonce