Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksson om rasende Ferguson: Han ville slå mig ihjel

Af Jeppe Augustsen
13.10.2019 Kl. 13:53
Sven-Göran Eriksson ser tilbage på et opkald fra Sir Alex Ferguson, som var en anelse rasende.

Landsholdspauserne kan af og til have store konsekvenser for Premier League-klubberne, da spillere bliver skadet.

Derfor krydser Premier League-managers fingrene for, at der ikke sker dem noget, og de vil ikke have noget imod, hvis spillerne bliver sparet.

Nogle gange tager de selv kontakt til landstrænerne, og det var tilfældet med Sir Alex Ferguson, der ville have Sven-Göran Eriksson til at spare Wayne Rooney.

– Det utrolige med Sir Alex var, at han altid ringende klokken 7 om morgenen, og det var aldrig: "Hej Sven, hvordan har du det?". Han råbte og skreg. Jeg troede, han ville slå mig ihjel, siger Sven-Göran Eriksson til The Times.

– Han sagde: "Jeg slår dig ihjel. Du er færdig", men jeg repræsenterede England og blev nødt til at stå fast. Han sagde, at jeg ikke skulle bruge Rooney, men jeg svarede: "Gå nu væk. Hvad sker der med dig?".

– Han råbte altid, og det gav ingen mening. Derfor svarede jeg: "Alex. Jeg vælger Rooney. Nu må du have en god ferie. Farvel", lyder det fra Sven-Göran Eriksson.

Annonce