Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen sikrede Spurs sen vigtig sejr

Af Emil Eire Frerk Olsen
23.04.2019 Kl. 20:38
Christian Eriksen blev helten, da han i det 88. minut scorede kampens eneste mål i tirsdagens opgør mellem Tottenham og Brighton.

Tirsdag aften tog Tottenham imod Brighton på "The new Lane", hvor en tidligere udsat skulle indhentes – og op til denne var der nok at spille for.

Begge hold kom nemlig til kampen i elendig ligaform, hvor Spurs havde hentet syv point i deres seneste otte kampe, mens Brighton blot havde hentet et enkelt i deres seneste fem, – det havde i øvrigt heller ikke lykkedes dem at score en eneste gang i denne periode.

I forhold til tabellen havde Spurs mulighed for at frigøre sig på tredjepladsen med op til tre point, mens Brighton ville gøre alt for at øge deres snævre forspring til nedrykningsstren – også på tre point.

Kampbilledet var fra start lidt ligesom det kunne forventes. Hjemmeholdet var mest på bolden og skabte flest chancer, mens Brighton igen virkede ufarlige.

Dog havde Spurs svært ved for alvor at true Matthew Ryans mål, hvor man skulle vente helt til første halvlegs overtid, før hjemmeholdet skabte den første store mulighed. Dele Allis skud blev dog afværget på stregen.

Anden halvleg startede ud med et Tottenham-hold i offensive problemer, men som tiden blev mere knap, begyndte der igen at ske noget – Toby Alderweireld måtte blandt andet se sit skud fra kanten af feltet ramme stolpen i det 73. minut.

De sidste 20 minutter stod der Tottenham på det hele, som med en boldbesiddelse på omkring 80% gjorde alt for at presse en sen scoring i gennem – selv Vincent Janssen blev sendt ind i bestræbelserne på dette.

i det 88. minut lykkedes det så endelig hjemmeholdet, da danske Christian Eriksen fremragende sparkede kuglen i kassen fra distancen.

Dermed ligger Spurs nu forholdsvist komfortabelt på tredjepladsen, mens nedrykningskampen i høj grad stadig er intakt.

Annonce