Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eriksen har talt med italiensk avis: Jeg har det bedre og tusinde tak

Af Emil Eire Frerk Olsen
14.06.2021 Kl. 06:24
Christian Eriksen har været i dialog med italienske Gazzetta dello Sport.

Chokbølger har været spredt i hele landet, siden vores alles Christian Eriksen oplevede et uhyggeligt hjerteanfald midt i EM åbneren imod Finland.

Christian blev hurtigt hjulpet tilbage til bevidsthed af effektiv hjertemassage fra samaritterne, og få timer senere kunne det bekræftes, at Eriksen var ved bevidsthed og uden for livsfare.

Dette undgik, at følelsen af chok nåede at forvandle sig til sorg, mens hele fodboldverden har fulgt nøje med i hver en udvikling i Eriksens tilstand.

Søndag bekræftede landstræner Hjulmand, at han havde været i dialog med Eriksen, og at han ganske 'typisk' havde spurgt ind til, hvordan hans holdkammerater havde det.

Her til morgen var Eriksen at finde på forsiden af Italiens måske største avis La Gazzetta dello Sport, som har været i dialog med danskeren.

Til dem udtalte Eriksen følgende:

– Tak, jeg vil ikke give op. Jeg har det bedre nu, men jeg ønsker at finde ud af, hvad der skete. Jeg vil gerne takke alle for alt, de har gjort for mig.

Med dette kan vi endnu en gang bekræfte og sætte streg under, at Eriksen er i markant bedring og efter alt at bedømme i en god og tryg tilstand.

Som spilleren dog også hentyder, så er det mindst lige så interessant at komme til bunds i, hvordan anfaldet kunne opstå, og hvordan man i fremtiden kan tilsikre, at Christian ikke vil lide en lignende skæbne.

Annonce