Erik ten Hag om Sancho: "Det er op til ham"
Manchester United er inde i en dårlig stime.
De seneste tre kampe er endt med nederlag, og i weekenden skal de en tur på Turf Moor, hvor de møder Burnley.
I dag mødte Erik ten Hag pressen forud for opgøret mod Vincent Kompanys tropper, og her blev han blandt andet spurgt ind til, om Jadon Sancho ville spille igen for Manchester United.
Hertil svarede Manchester United-manageren følgende:
– Det afhænger af ham selv, lød det fra Erik ten Hag ifølge Manchester Evening News.
– Resten af holdet forbereder sig til kampen mod Burnley, og det er vores fokus. Han (Sancho, red.) vil ikke være en del af truppen, lyder det fra hollænderen.
Kampen mod Burnley spilles lørdag aften klokken 21.00.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Revser United-stjerne: "Han er nødt til at gøre det bedre"
2. Nu er det slut: Højbjerg-aftale er udløbet
3. Haaland når vild milepæl: Så rig er han