Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Erik ten Hag bringes i spil til kæmpe job

Af Mikkel Wittorff Hollmann
30.04.2025 Kl. 06:38

Da sæsonen begyndte, var det Erik ten Hag, der stod i spidsen for Manchester United.

Efter en skuffende indledning på sæsonen blev han dog fyret, og i stedet var det så Ruud van Nistelrooy, der tog midlertidigt over hos De Røde Djævle. Siden blev det som bekendt Rúben Amorim, der overtog styringen på Old Trafford.

Lige siden fyringen har Erik ten Hag, der kom til Manchester United efter en succesfuld periode i Ajax Amsterdam, stået uden job.

Det kan der dog være på vej til at blive ændret på.

For Kicker kan fortælle, at Erik ten Hag er øverst på Bayer Leverkusens liste over potentielle afløsere for Xabi Alonso.

Bayer Leverkusen, der er forsvarende tyske mestre, har gjort det fremragende under spanske Xabi Alonsos ledelse. Noget, der angiveligt har fået flere store klubber til at vise interesse for den tidligere Liverpool-spiller. Skulle han smutte, er det så altså Erik ten Hag, som Bayer Leverkusen helst vil have til at overtage styringen i klubben, skriver Kicker.

Også Xavi, den tidligere FC Barcelona-træner, er på blokken i Leverkusen, melder Kicker.

Alt tyder på, at det bliver Bayern München, der vinder årets Bundesliga. Med tre runder tilbage er det således den sydtyske storklub, der fører rækken. Bayer Leverkusen er på andenpladsen med otte point færre.

Et andet topjob kan være oplagt for danske Thomas Frank, der har imponeret i Brentford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce