Erik ten Hag afviser rygte: "Vi kan nedlægge veto"
Det er blevet meldt i den engelske presse, at Erik ten Hags agent, Kees Vos, involvering i transferaktiviterne i klubben har skabt bekymring på Old Trafford.
Kees Vos ejer agentbureauet Sports Entertainment Group (SEG), som har haft en finger med i spillet ved flere af klubbens transfers.
SEG var involveret i handlerne omkring Rasmus Højlund, Sofyan Amrabat samt salget af Zidane Iqbal til Utrecht.
Til dagens pressemøde blev Erik ten Hag spurgt ind til disse spekulationer, og han afviste, at der var en interessekonflikt.
Her afslører han blandt andet, at man kan nedlægge veto ved transfers, hvis man er uenig.
– Der kan ikke være en (interessekonflikt), fordi vi har alle gode aftaler om, hvordan vi gør tingene, siger Erik ten Hag ifølge Manchester Evening News.
– Omkring spillertransfers er det altid 50-50. Vi kan begge nedlægge veto. Klubben, som er repræsenteret af John Murtough, og mig. Så der kan aldrig være en afledning omkring det, lyder det fra Manchester United-manageren.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Afsløring: Klopp har afvist jobtilbud
2. Revser United-stjerne: "Han er nødt til at gøre det bedre"
3. Haaland når vild milepæl: Så rig er han