Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er Van Dijk ude længe: Her er spilleren Liverpool vil signe som erstatning

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.10.2020 Kl. 16:28
Liverpool kan ende med at hente en forsvarer allerede til januar, nu hvor klubben risikerer at måtte undvære Virgil Van Dijk gennem længere tid.

Liverpool-fans holder vejret i spænding, mens vi alle afventer specialistens ord for, hvor slem Virgil Van Dijks skade er. Hollænderen måtte bringes en tur på hospitalet efter lørdagens sammenstød med Jordan Pickford, og de værste prognoser lægger op til, at forsvarsgeneralen potentielt kan være ude hele resten af sæsonen.

Er det tilfældet, er der gode chancer for, at Liverpool fremskynder sine planer for at signe en midterforsvarer. Planer, klubben som udgangspunkt først satsede på at sætte i værk til sommer. Det skriver Liverpool Echo denne søndag.

Ender The Reds med at skulle lave en "nød-signing" i begyndelsen af det nye år, skriver mediet, at der er gode chancer for, at et af klubbens helt klare transfermål er Brighton-forsvarer Ben White.

White var vel nok den bedste forsvarer i The Championship sidste sæson under sit udlån til Leeds United, og allerede sidste år var der adskillige rygter om, at Liverpool fulgte hans udvikling nøje med øje for en fremtidig transfer.

Han er altså ikke noget nyt navn, men et langtidigt transfermål, som Liverpool sagtens kan signe før eller siden, uanset om Van Dijk er dømt ude i lang tid eller ej. Det store spørgsmål er selvfølgelig også, om Brighton kan lokkes til at sælge midtvejs i sæsonen, hvis Van Dijks skade er så slem som forventet.

 

 

Annonce