Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Er bange for ny udsættelse: Manchester United frygter ny stor fanprotest

Af Jeppe Augustsen
12.05.2021 Kl. 19:01
Manchester United frygter en ny protest af klubbens fans til kampen mod Liverpool, som vil resultere i en ny udsættelse.

Efter fanprotesterne, der fik kampen mellem Manchester United og Liverpool udsat, har Manchester United øget sikkerheden i de resterende hjemmekampe.

Det havde man bl.a. gjort til gårsdagens kamp mod Leicester, men her var der ikke de store protester fra fansene.

Torsdag aften står den udsatte kamp mod Liverpool til at blive spillet, men Manchester United frygter endnu en massiv fanprotest mod Glazer-familien, som vil udsætte kampen yderligere. Det skriver Daily Telegraph.

Ifølge avisen frygter klubben, at fans vil blokere Manchester Uniteds holdbus, når den skal køre fra hotellet til Old Trafford. 

Det er rygter på de sociale medier, der har fået klubben til at frygte for endnu en stor fanprotest. 

Kampen står til at blive fløjtet i gang på Old Trafford klokken 21.15 dansk tid.

Annonce