Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelske storklubber lurer på Leicester-stjerne

Af Redaktionen
21.10.2021 Kl. 19:00
Flere af de største Premier League-klubber holder øje med Youri Tielemans' situation i Leicester.

Youri Tielemans er fast mand for både Leicester og det belgiske landshold, og den centrale midtbanespiller ved tilsyneladende godt, at han er mange penge værd.

For han har afvist et nyt kontraktudspil fra Leicester, og der gennem et stykke tid har arbejdet på at få Tielemans til at sætte sin underskrift på en ny aftale.

Han har nemlig allerede udløb i sommeren 2023, og dermed risikerer Leicester at stå i en situation til sommer, hvor klubben skal sælge midtbanespilleren, hvis han fortsat ikke ønsker at forlænge sin kontrakt.

Og den situation holder man ifølge 90min nøje øje med hos både Chelsea, Liverpool og Manchester United, der ganske naturligt har en interesse i Tielemans, som sidste sæson blev kåret til Årets Spiller hos The Foxes.

Der siges endvidere også at være bud efter Tielemans fra udenlandske klubber som Real Madrid, Atlético Madrid og Bayern München.

På nuværende tidspunkt er Tielemans dog ikke afvisende over for at fortsætte sin karriere i Leicester, hvor han har været siden 2019.

Annonce