Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk trio meldes klar til VM-bronzekamp

Af Marc Stig Christensen
13.07.2018 Kl. 13:02
Det engelske landshold har tre tvivlsomme spillere til bronzekampen mod Belgien, men ESPN melder, at de har trænet og bør være klar.

Kieran Trippier var i smerter og måtte udgå i slutningen af den forlængede spilletid mod Kroatien, og han lignede ved første øjekast ikke en mand, der ville blive klar til lørdagens kamp.

Det skulle dog være tilfældet, hvis man skal tro på ESPN. De skriver nemlig, at han har været på træningsbanen og skulle være en mulighed, når Gareth Southgate skal sætte sit hold.

Det samme meldes om Jordan Henderson og Kyle Walker, der også fik problemer under kampen, og dermed skulle Southgate kunne spille med sin stærkeste opstilling.

Samtlige spillere i Englands trup kommer fra Premier League, mens der i Belgiens seneste startopstilling var Premier League-spillere på 10 ud af 11 pladser. Der er dermed lagt op til en stor Premier League-duel på tværs af mange klubber, når der imorgen lørdag spilles bronzekamp.

Annonce