Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk nedtur: West Ham og Leicester sendt ud af semifinaler

Af Jeppe Augustsen
05.05.2022 Kl. 20:55
Det blev ikke til nogen finaleplads til hverken West Ham eller Leicester.

To engelske hold var denne torsdag aften i aktion i Europa League og Conference League.

West Ham skulle op mod Frankfurt i Europa League, mens Leicester skulle møde AS Roma i Conference League. 

West Ham tabte første kamp 0-1 på London Stadium, og Leicester fik uafgjort mod romerne på King Power Stadium.

The Hammers fik svære betingelser i det 17. minut, da Aaron Cresswell blev udvist. Ti minutter senere bragte Rafael Borre værterne i front, og det endte også med at blive en 1-0-sejr til det tyske mandskab, som skal møde Rangers i Europa League-finalen.

I Rom var det den tidligere Chelsea-angriber, Tammy Abraham, der blev helten for AS Roma. Efter 11 minutters spil gjorde han det til 1-0, som også blev kampens resultat, og dermed blev det til et exit for Kasper Schmeichel & Co. 

De skal møde Feyenoord i Conference League-finalen.

Annonce