Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk klub giver større bonus for at tabe end vinde

Af Morten Bruun Jørgensen
13.09.2024 Kl. 20:33

Der er flere penge at hente i bonus som spiller, hvis det bliver til et nederlag end en sejr. 

Sådan er realiteten hos League Two-klubben Barrow forud for Carabao Cup-kampen mod Chelsea senere på måneden. 

Det kan The Telegraph fortælle fredag. 

Læs også: Han er favorit til jobbet som dansk landstræner

I tilfælde af et nederlag mod Chelsea vil Barrow give hver spiller en bonus på 8.841 kroner. Til gengæld vil en sejr kun udløse en bonus på 2.210 kroner. 

EFL har nu bedt Barrow om at give en forklaringen på den mærkværdige bonusordning, som dog ikke overtræder reglerne. 

Ifølge The Telegraph er det første gang, at EFL har oplevet, at en engelsk klub uddeler en større bonus for et nederlag end en sejr. 

Samtidig skriver mediet også, at Barrow har forsikret EFL, at bonusordningen vil blive ændret. Allerede før sæsonen skulle den dog godkendes af spillerne og sendes til EFL. 

Læs fodboldhistoriker Michael Kjærbøls optakt til North London Derby.

I Barrows bonusordning er det skrevet ind, at der uddeles en bonus til spillerne på 8.841 kroner for at tabe til et Premier League-mandskab fra tredje runde og senere i turneringen. 

Til gengæld er der altså kun 2.210 kroner i sejrsbonus i de første fem runder af turneringen – uanset kvaliteten på modstanderen. 

Den samlede bonus for en triumf i Carabao Cuppen er også kun på 8.841 kroner for spillerne i Barrow denne sæson. 

Barrow skal en tur til Stamford Bridge for at møde Chelsea den 24. september.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce