Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk avis: Manchester United og Barcelona er tæt på enighed

Af Jeppe Augustsen
26.06.2022 Kl. 16:27
Nu er meldingen også i det engelske, at de to klubber nærmer sig en aftale.

Det tyder på, at Frenkie de Jong er på vej til Old Trafford.

I går kunne den spanske avis, Sport, berette, at Manchester United og Barcelona nærmede sig en aftale om den hollandske pris, og det samme forlyder i dag i den engelske presse.

Daily Telegraph erfarer, at der er et gennembrud i forhandlingerne, og Manchester United håber på at kunne få en endelig aftale på plads inden for de kommende dage.

De Røde Djævle forventes at skulle betale £69 millioner for Frenkie de Jong, der svarer til 600 millioner kroner, som Sport også meldte.

Ifølge Daily Telegraph har Manchester United ikke de personlige vilkår på plads med hollænderen, men det forventes ikke at blive et problem. 

Dermed står Frenkie de Jong til at blive Erik ten Hags første signing som Manchester United-manager.

Annonce