Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu et Barcelona-mål: Øjner United-angriber

Af Rasmus Leth
29.11.2021 Kl. 14:35
FC Barcelona er den seneste tid blevet sat i forbindelse med flere spillere fra Manchester-klubberne, og nu er det så et nyt navn, der fanger interessen.
Efter at være blevet sat i forbindelse med Raheem Sterling og Edinson Cavani, hvor der efterfølgende er blevet forhandlet med Ferran Torres, er Barcelona nu interesseret i at leje franske Anthony Martial. Det rapporterer Mundo Deportivo.
 
Martial skal fungere som makker for Depay i Barcelona-angrebet, hvor det catalanske storhold har manglet noget skarphed ved siden af Depay. 
 
Samtidig skal Martial hjælpe med at holde landsmand Ousmane Dembélé i klubben.
 
Martial kom til Manchester United i 2015 for 36 mio. pund, omkring 316 mio. danske kroner, og havde en flot første sæson. Siden er han dog falmet i klubben, og med sommerens angrebs-erhvervelser i Sancho og Ronaldo er kampen om spilletid hård for Martial. 
 
FC Barcelona må på nuværende tidspunkt vente og se, om de får muligheden for at hente Martial til billige penge i januar – det hele afhænger af, om den nye United-træner, Ralf Rangnick, kan se Martial være en del af projektet. 
 
 
Annonce