Endnu en nedtur for Lukaku: Nu har de stoppet samarbejdet
Lejeaftalen med Roma blev den sidste, som Roc Nation Sports forhandlede på plads for Romelu Lukaku, for nu har agentvirksomheden valgt at stoppe samarbejdet med den belgiske landsholdsspiller.
Det oplyser The Telegraph, som rapporterer, at agentfirmaet ikke har kommenteret på afskeden.
Beslutningen blev efter sigende truffet lige efter, at aftalen med Roma var faldet på plads, og den belgiske angriber skal nu finde sig nye repræsentanter, inden han formentlig skal have styr på sin fremtid næste sommer, hvor lejeaftalen udløber.
Parterne har arbejdet sammen i fem år, men det seneste år har været turbulent. Tidligere denne sommer gjorde Lukaku-lejren nemlig Inter rasende, og han nåede også at afviste både Juventus og Saudi Arabien.
Agentvirksomheden formåede dog også at overbevise Chelsea om at udleje Lukaku igen.
Tidligere havde Lukaku den afdøde Mino Raiola som agent. Det var ham, der forhandlede angriberens skifte til Manchester United på plads.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. To år efter United: Nu har Solskjær fået nyt job
2. Nu er det slut: Højbjerg-aftale er udløbet
3. Haaland når vild milepæl: Så rig er han