Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en konkurrent til Pukki: Norwich giver chancen til ung angriber

Af Morten Bruun Jørgensen
04.07.2019 Kl. 13:57
Norwich har valgt at give chancen til en af klubbens lovende talenter den kommende tid, og det har resulteret i en forfremmelse og en ny kontrakt.

Teemu Pukki havde en helt igennem forrygende første sæson i Norwich, hvor han blev topscorer i the Championship og var med til at rykke op i Premier League, men her venter der den finske landsholdsspiller noget mere konkurrence.

Norwich har nemlig allerede skrevet kontrakt med den schweiziske angriber, Josip Drmic, og nu får Teemu Pukki også kamp til stregen af en af klubbens egne talenter.

Den engelske klub oplyser således på sin hjemmeside, at den har forlænget kontrakten med Adam Idah frem til sommeren 2023, og samtidig kommer den 18-årige angriber til at indgå i førsteholdstruppen til næste sæson.

– Jeg er begejstret for at underskrive en ny aftale her. I det øjeblik, de tilbød med en ny kontrakt, vidste jeg med det samme, at jeg ville skrive under på den, fortæller den irske teenager.

Adam Idah, der scorede to mål for Irlands ungdomslandshold ved den prestigefyldte Toulon-turnering, har fået trøje nummer 35 hos Norwich.

Annonce