Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en Dortmund-direktør: Vi er glade for Sancho bliver

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.08.2020 Kl. 06:47
Sebastian Kehl er den seneste Dortmund-direktør til at give udtryk for, at Jadon Sancho bliver.

Forleden udtalte Dortmunds sportsdirektør Michael Zorc, at Jadon Sancho ville forblive i klubben, og at det var definitivt. Torsdag udtalte en anden af klubbens direktører, Sebastian Kehl, så også til citat, at man er glad for, at det 20-årige Manchester United-transfermål bliver.

– Vi kan alle være glade over, at Sancho bliver. Han scorede 17 mål og lavede 17 assists i sidste sæson, så han beriger holdet. Reus er skadet og Hakimi er skiftet, men derudover har vi holdt holdet samlet, og det var et vigtigt mål for os, fortæller Kehl til SID.

Når nu to ledende skikkelser i den tyske storklub offentligt har udtalt, at Sancho ikke forlader klubben, skulle man jo tro, at der var noget om det. Flere engelske medier, som måske, måske ikke bliver briefet af Manchester United, skriver dog, at forhandlingerne fortsat er i gang.

London Evening Standard skrev sågar torsdag, at jo flere kræfter Dortmund bruger på at få det til at lyde som om, Sancho bliver i klubben, desto mere er The Red Devils overbeviste om, at Dortmund nok skal gå på kompromis med prisen før eller siden.

Dortmund forlanger angiveligt £108 millioner for Sancho, hvilket Manchester United hidtil har nægtet at betale, da klubben skulle anse prisen som værende alt for høj i denne coronatid.

 

Annonce