Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endelig: Inter og United enige om Sanchez

Af Rasmus Bendrup
03.08.2020 Kl. 12:09
Ifølge Daily Mail er Manchester United endelig på vej til at sælge Alexis Sanchez.

Alexis Sanchez' skifte fra Arsenal til Manchester United har bestemt ikke været nogen succeshistorie, og han har derfor senest været udlejet til Inter Milan.

Nu ser det ophold så ud til at blive forlænget, da Inter og Manchester United ifølge The Daily Mail er enige om en overgangssum på £13,5 millioner.

Derudover har Sanchez besluttet sig for en lønnedgang for at gøre skiftet muligt, således at han nu ikke længere kan se frem til at tjene svimlende £350.000 om ugen.

Ifølge mediet kommer Sanchez til at underskrive en kontrakt, der løber indtil 2023. Skiftet bliver angiveligt officielt efter Europa League-opgøret mod Getafe på onsdag.

Mediet skriver ikke konkret, hvor meget 31-årige Sanchez kommer til at gå ned i løn, men han bliver altså endnu en spiller, der kommer til Inter fra United, ligesom blandt andre Romelu Lukaku og Ashley Young har gjort det.

Inter har dog blot betalt £150.000 ud af den førnævnte løn på £350.000 om ugen, og det virker sandsynligt, at lønnedgangen er betragtelig. 

Annonce