Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En uge tilbage af transfervinduet: Hvad skal Big Six-klubberne nå inden deadline?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.01.2020 Kl. 09:30
Vi kommer her med vores bud på, hvad Big Six-klubberne skal forsøge at nå inden deadline day om en uge.

Arsenal:

Alt tyder på, at Arsenal ikke har noget kæmpemæssigt budget denne måned og går efter kortsigtede løsninger –  altså lejeaftaler.

Men Mikel Arteta og The Gunners har brug for defensive forstærkninger,  og en lejeaftale for en spiller som Jerome Boateng kan måske stadig blive relevant.

Derudover bekræftede Sky Sports torsdag, at man forhandlede med Shakhtar Donetsk-profilen Mykola Matviyenko, som har imponeret mod Manchester City i dette års Champions League.

Han skulle dog ikke være til at leje,  så en mulig sommertransfer virker mere sandsynlig.

Layvin Kurzawa kunne også blive hentet ind. Han har angiveligt sagt ja til at skifte på en fri transfer til sommer, men Arsenal skulle kunne købe PSG-backen for £5 millioner i dette transfervindue.

Tierney og Kolasinac er begge skadet, så selvom Bukayo Saka gør et fint arbejde, kunne dette give mening.

Der er en del rygter i spansk presse om, at Barcelona forsøger at leje/købe Pierre-Emerick Aubameyang.  Det er ekstremt vigtigt, at Arsenal ikke sælger sin topscorer, men det er chancerne også minimale for.

Chelsea:

The Blues havde måske fokus på at signe nye spillere til en række positioner, men angriberposten er den mest presserende, og alt tyder også på, at klubben lige nu har kastet alt ind efter at signe en angriber inden deadline.

Edinson Cavani og Moussa Dembele er de mest omtalte bud, men 32-årige Cavani er et dyrt gamble, mens 23-årige Dembele bliver en dyr signing.  Særligt denne måned, hvor Jean-Michel Aulas, Lyons præsident, flere gange har udelukket et salg.

Det virker til, at Chelsea har tilsidesat jagten på forstærkninger til andre positioner for at prioritere på en angriber, og det er også her, behovet er størst.

Så må en ny venstreback, en ny midterforsvarer, en ny winger og måske en ny målmand vente til sommeren.

Liverpool:

The Reds har en tendens til at tage folk på sengen og pludseligt signe spillere, som medierne aldrig havde set komme.

Det kan også nå at ske endnu, men det bliver nok næppe en signing af Kylian Mbappé-størrelsesorden i dette transfervindue.

Liverpools trup er næsten allerede komplet, og man tilføjede klogt Takumi Minamino tidligere på måneden.  Henter Liverpool noget, bliver det formentligt en ung spiller til fremtiden eller en reserve til venstrebacken.

Nice-wingeren Pedro Brazao skulle være et transfermål, lige Sam McCallum fra Coventry og Max Clark fra Vitesse Arnhem er blevet nævnt som mulige forstærkninger til back-positionen.

Manchester City:

Aymeric Laporte er tilbage, og det er nok vigtigere end noget, nogen ny signing kunne bidrage med.

Pep Guardiola har over flere omgange udelukket, at man laver nogle signings denne måned, og det er da også småt med rygter.

Det er særligt defensiven, der har kostet The Citizens dyrt i dette års titelkamp, og der er nok næppe nogen tvivl om, at klubben til sommer vil hente en midterforsvarer og potentielt en ny venstreback.

Det virker bare ikke til, at klubben tror på halve løsninger,  lejeaftaler eller risikalbe indkøb denne måned.  Det peger mere i retning af, at The Citizens kommer til at få en travl sommer.

Manchester United:

Klubben har akut brug for forstærkninger til både angreb og midtbane, men med kun syv dage tilbage af transfervinduet er det svært at sige, hvad klubben realistisk set kan opnå.

Bruno Fernandes-forhandlingerne er måske brudt sammen, mens klubben har fået et bud på Inter-midtbanespillere Matias Vecino afvist.

Der er også rygter om et stort bud på den blot 16-årige Jude Bellingham fra Birmingham, hvilket ville give mening, men ikke i forhold til at lappe det hullede mandskab i dette transfervindue.

Klubben har brug for mindst én midtbanespiller, men nægter åbenbart at gå på kompromis med prisen, hvilket Fernandes-forhandlingerne viser.  Samtidigt har klubben hele tiden insisteret på, at man kun vil signe de spillere, som også er transfermål til sommer.

Spillere som Jadon Sancho, James Maddison og Declan Rice er ikke til salg denne måned, så man kunne godt frygte, at The Red Devils ender med at lave nogle halvsløje lejeaftaler –  eller måske slet ikke noget.

Men Ed Woodward burde jo bare få fingeren ud og signe Bruno Fernandes i stedet for at købslå om prisen.

Offensivt står man også og mangler nyt skyts med Marcus Rashford ude,  men meget få af det helt store stjerner er tilgængelige i dette transfervindue, så det lugter mere af Fernando Llorente eller Krzyzstof Piatek i stedet for Timo Werner og Moussa Dembele.

Tottenham:

Der var ikke lagt op til, at Tottenham ville signe nogle spillere denne måned, men skaden til Harry Kane ser ud til at have skabt mild panik i Londonklubben.

Man har hentet Gedson Fernandes til midtbanen på en lejeaftale, og det tyder også på, at man jagter en eller flere forsvarere –  eksempelvis en ny højreback, hvor blandt andre Max Aarons fra Norwich er blevet nævnt.

Men det er jo foran målet, at klubbens største bekymringer ligger uden Harry Kane.  Det tyder også på, at de signer et eller andet inden deadline, men det bliver spændende at se hvad.

Pålidelige kilder har bekræftet forhandlinger med Real Sociedad om 28-årige Willian José, men han skulle ikke være klubbens førstevalg.  Vi aner til gengæld intet om, hvem klubbens førstevalg så er.

Derudover måtte Tottenham også gerne gå på kompromis med Inter, så vi endeligt kan få sat punktum for Christian Eriksen-sagaen.

Annonce