Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En udfordring: Barcelona-spiller vil være sikker på spilletid i Arsenal

Af Morten Bruun Jørgensen
15.01.2021 Kl. 18:51
Neto vil have en garanti om spilletid, hvis han skal skifte Barcelona ud med Arsenal.

Tidligere på ugen kunne Sky Sports fortælle, at Arsenal har kig på Barcelona-målmanden Neto, men hvis den handel skal blive en realitet, er der én særlig betingelse, der skal opfyldes.

For ifølge Mundo Deportivo vil den brasilianske målmand have en lovning på spilletid.

Og det kan vise sig at blive en udfordring, for i Arsenal er tyske Bernd Leno en stensikker sidste skanse, og det næppe sandsynligt, at han vil blive sendt på bænken, hvis The Gunners erhverver sig Neto.

I stedet kan Neto have i udsigt at blive andetvalg hos London-klubben, hvor Alex Runarsson ikke har imponeret i den rolle, siden han blev hentet som Emiliano Martinez’ erstatning.

Senest har Arsenal også skilt sig af med tredjemålmanden Matt Macey, der er skiftet til Hibernian.

Neto har i denne sæson spillet ni kampe for Barcelona, da Marc-André ter Stegen har været skadet. 

Annonce