Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En travl sommer: Her er Manchester Uniteds Plan A og Plan B

Af Jeppe Augustsen
27.11.2021 Kl. 12:21
Manchester United er allerede i fuld gang med at forberede sig til en travl sommer.

Januartransfervinduet forventes ikke at blive en måned, hvor Manchester United kommer til at røre det store på sig.

I stedet gør de sig klar til en travl sommer, hvor det ikke kun er på banen, de skal styrke sig.

Ralf Rangnick bliver hentet ind som midlertidig manager, og det betyder også, at Manchester United har i sinde at finde en ny manager til 2022/23-sæsonen.

Daily Mail skriver, at Mauricio Pochettino fortsat er deres klare førsteprioritet. De forsøgte angiveligt at hente ham her midt i sæsonen, men uden held. Derfor vil de gøre et nyt forsøg til sommer.

Lykkes det ikke, er det nødt til at have en Plan B, og det er – ifølge avisen – Ajax-træner, Erik ten Hag. 

I den seneste var der rygter om, at PSG skulle have afvist en henvendelse fra Manchester United, mens der også var meldinger om, at PSG skulle være i dialog med Zidane om et job til næste sæson. Det er dog blevet afvist af klubbens sportsdirektør, Leonardo.

– Vi vil ikke have, at Pochettino forlader os. Han har aldrig bedt om at skifte, og ingen klub har kontaktet os omkring ham, sagde Leonardo til AFP.

– Vi har massiv respekt for Zidane, for det han har gjort som spiller og træner, men jeg kan forsikre om, at vi ikke har haft kontakt eller mødtes med ham. 

Annonce