Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En tidlig julegave: Så stort et transferbudget får Solskjær til januar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.08.2019 Kl. 19:04
Ole Gunnar Solskjær får lov at investere i truppen til januar, hvis han ønsker det.

Det er sjældent, at de helt, helt store spillere er til rådighed i vintertransfervinduet, da de forskellige storhold rundt omkring i Europa sjældent sælger sine profiler midtvejs i sæsonen.

Men skulle der være en spiller af en vis kvalitet, som Ole Gunnar Solskjær ønsker at hente til januar, så har Manchester United tildelt nordmanden midlerne til at gøre det.

Skal man tro Daily Mirror, så har klubledelsen nemlig valgt at stille alle pengene fra salget af Romelu Lukaku, knap £75 millioner, til rådighed, skulle Solskjær finde det nødvendigt.

Klubben brugte omtrent £150 millioner på transfers denne sommer, men fik solgt Romelu Lukaku for det halve.  Derudover er der også blevet frigjort ekstra penge på lønbudgettet, da belgieren, Antonio Valencia og Ander Herrera også har forladt klubben.

Sanchez, Rojo og Darmian ser også ud til at være væk, når transferdeadlinen rammer den 2. september.  Dermed har Manchester United angiveligt penge nok til at signe én eller to spillere i vintertransfervinduet.

 

Annonce