Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

'En skændsel' - han vil stoppe Greenwood-transfer

Af Jeppe Augustsen
09.07.2024 Kl. 21:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mason Greenwood er snublende tæt på et skifte til Marseille.

Manchester United har forhandlet en aftale på plads med den franske klub om et permanent transfer af den engelske angriber.

I længere tid var Mason Greenwood anklaget for vold, trusler og voldtægtsforsøg mod sin kæreste, hvor det var Harriet Robson, der postede billeder og lydklip af overgrebene på Instagram.

Men sidste år blev anklagerne droppet, hvorefter Manchester United indledte deres egen interne undersøgelse, og her blev det besluttet, at Mason Greenwood ikke har en fremtid i klubben. Derfor skal han sælges.

Det er dog ikke alle i det franske, som er glad for at se englænderen komme til Marseille.

Byens borgmester, Benoît Payan, har i dag reageret på rygterne om skiftet, og han vil forsøge at sætte en stopper for handlen.

– Greenwoods opførsel er ubeskrivelig, uacceptabel. At slå sin kæreste. Jeg så billederne, og det chokerede mig. Det er uværdigt af en mand at angribe sin kæreste på den måde, og jeg mener ikke, han bør få en plads på holdet, siger Benoît Payan til RMC Sport.

– Værdierne i Marseille og klubben er alt andet end det. Vold mod kvinder? Og han skal til at spille for Marseille? Det er en skændsel.

– Jeg vil bede præsidenten af Marseille om ikke at købe Greenwood. Jeg vil ikke have, at byens klub skal være dækket af skam af en, der slår sin kæreste. Det er ikke acceptabelt, lyder det fra borgmesteren.

Den franske klub har angiveligt tilbudt Mason Greenwood en femårig kontrakt.

Læs også: Næsten 500 millioner: Erik ten Hag godkender Ratcliffe-investering

Seneste nyt

Annonce
Annonce