AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
17:01:2020 16:36
"En Katastrofe": Derfor signer Liverpool måske ikke afrikanske spillere fremover

AFCON kan få betydning for, om Liverpool ønsker at signe flere spillere, som potentielt skal rejse væk halvvejs inde i sæsonen for at deltage i turneringen.


Det afrikanske fodboldforbund kunne forleden bekræfte, at man går tilbage til det gamle format for African Cup of Nations, hvor turneringen bliver spillet om vinteren.

Det har tidligere været en irritationskilde for de Premier League-klubber, hvis afrikanske spillere drog væk halvvejs i sæsonen, og Jürgen Klopp kalder ændringen for en "katastrofe".

- Jeg har stor respekt for African Cup of Nations, og jeg kan godt lide turneringen, men det er et tydeligt problem, når man spiller en turnering midt i sæsonen. At African Cup of Nations skifter tilbage til at blive afholdt om vinteren er en katastrofe for os, sagde Klopp til dagens pressemøde.

Samtidigt advarede Liverpool-træneren også om, at beslutningen om at ændre datoerne fra turneringen potentielt kan få indflydelse på klubbens transferpolitik.

- Det hjælper ikke afrikanske spillere. Vi sælger ikke Sadio, Mo eller Naby, fordi de skal til turnering i januar og februar, men står man og skal træffe en beslutning om at hente en spiller, så betyder det meget, at man på forhånd ved, at man skal undvære dem i fire uger hver sæson, sagde tyskeren.

- Det er en normal proces, og som klub skal man overveje denne type ting. Det hjælper ikke spillerne, men disse beslutninger blive truffet uden at spørge spillerne til råds.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED