Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Èn ind - Én ud: Klopp overvejer salg af profil for at finansiere Premier League-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.06.2020 Kl. 08:47
Italienske medier skriver, at Liverpool overvejer at sælge Naby Keita, så klubben kan byde op mod £50 millioner på Ruben Neves denne sommer.

Jürgen Klopp overvejer lige nu et salg af Naby Keita for i stedet at hente Wolves-profilen Ruben Neves til Anfield, melder en række italienske medier.

Keita har været hårdt plaget af skader siden skiftet fra RB Leipzig, og hans tidligere træner, Ralf Rangnick, der ventes at blive udnævnt til sportsdirektør for AC Milan denne sommer, er interesseret i at slæbe afrikaneren med sig til Milano.

Det skriver Milan Live.

Et andet Milano-medie, Sempre Milan, melder samtidigt, at Liverpool vil overveje et salg af Keita, da klubben i stedet ønsker at bruge pengene derfra til at byde £50 millioner på Ruben Neves fra Wolves.

Den 23-årige portugiser har i en årrække været rygtet væk fra Molineux, og det er ikke første gang, han bliver sat i forbindelse med The Reds.

Annonce