Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emre Can om Ramsey: Han har altid imponeret mig

Af Kalle Thue Gregersen
17.02.2019 Kl. 11:56
Aaron Ramsey bliver en god tilføjelse til Juventus-mandskabet, som bliver en vinder rigere, lyder det fra Emre Can.

I denne uge blev det endeligt bekræftet, at Aaron Ramsey skifter til Juventus på en fri transfer til sommer. 

Den nuværende Juve-spiller, Emre Can, tog også skridtet fra Premier League til Serie A, da han skiftede gratis fra Liverpool sidste sommer, og tyskeren mener, at Ramsey bliver en god tilføjelse til holdet. 

– Når han har spillet så mange år i Arsenal og scoret så mange mål for dem, betyder det, at han er en vinder. Jeg har spillet mod ham nogle gange, og han har altid imponeret mig. Han bliver en god spiller for os, sagde Can til Tuttosport

– Klubben er som en stor familie. Stemningen i omklædningsrummet er lignende med det, jeg oplevede i Liverpool, men jeg elsker at være i Juventus, fordi det er mere end bare en gruppe af vindere. Stemningen omkring holdet er let at mærke. 

Emre Can har spillet 23 gange for Juventus i sæsonen, men han havde det svært i starten indtil Giorgio Chiellini støttede ham.

– Træningspassene er virkelig hårde. Det er anderledes end i England. Jeg kæmpede i starten, men Chiellini forsikrede mig om, at det var normalt. Han sagde 'Emre, de første måneder er rigtig hårde, men efter det vil du flyve'. 

Annonce