Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery vil ikke fremskynde Koscielny-comeback

Af Pelle Rigtrup
20.10.2018 Kl. 06:58
Laurent Koscielny er ved at være tilbage på træningsbanen, men Arsenal-manager Unai Emery vil ikke fremskynde franskmandens comeback.

Arsenals 33-årige anfører, Laurent Koscielny, har ikke været i aktion siden starten af maj, hvor han kom galt afsted i den afgørende Europa League-semifinale mod Atlético Madrid, men det begynder så småt at lysne for den erfarne forsvarsspiller. 

Forud for mandagens opgør mod Leicester fortæller Arsenal-manager Unai Emery, at franskmanden inden længe er tilbage på træningsbanen: 

– Han er meget vigtig for os, da han er vores anfører. I denne uge begynder han at træne sammen med os, hvilket er rigtig gode nyheder, udtaler han ifølge klubbens officielle hjemmeside. 

Emery slår dog fast, at der vil gå et stykke tid, før vi igen ser Koscielny på banen for Arsenal: 

– Vi er nødt til at tage det roligt med ham. Vi må vente over en måned, før han igen er klar til at spille. Det var en slem skade, så det gælder om at give ham selvtillid. 

Udover at misse en række kampe for Arsenal i denne og sidste sæson måtte Koscielny også se til fra tribunerne, da Frankrig i sommer vandt VM-guld. 

Annonce