Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery: Vi skal være på toppen for at vinde over Rennes

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.03.2019 Kl. 15:51
Hvis Arsenal skal videre fra ottendedelsfinalen i Europa League, kræver det en storkamp af Unai Emerys spillere i morgen.

Kun det allerbedste er godt nok, hvis Arsenal skal avancere fra Europa League-ottendedelsfinalen mod Rennes.

The Gunners byder sin franske modstander velkommen på The Emirates, men halter efter på grund af 3-1 resultatet fra første opgør.

Unai Emery & Co. var også bagude efter første opgør mod Bate Borisov i sidste runde, men formåede at vinde over to opgør med en 3-0 sejr på hjemmebane.

– Vi kræver meget af os selv. Det er positivt, for vi vil spille i de store, svære kampe mod de bedste hold, og i Europa League har vi haft held med at opnå resultater ligesom i sidste kamp mod Bate Borisov, siger Unai Emery ifølge FourFourTwo forud for torsdagens kamp.

– Denne runde er det dét samme, da vi fik et dårligt resultat i første kamp igen, så der venter os en svær kamp.

Selvom Arsenal er bagud med to mål før startfløjt i morgen, har The Gunners' fine hjemmebaneform alligevel betydet, at mange stadig anser dem som favoritter til at gå videre.

– Jeg tænker ikke over, at vi er favoritter. Jeg vil bare spille den bedst mulige kamp og gøre alt, hvad der står i vores magt med hver spiller og holdet, siger Emery.

– De slog os i de første 90 minutter, så i morgen vil vi vise, at det kan gøres om, selvom vi har stor respekt for dem. 

Annonce