Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery: Tilfreds med præstationen, utilfreds med resultatet

Af Redaktionen
18.08.2018 Kl. 18:55
Arsenal-chefen Unai Emery var i det store hele tilfreds med sit holds præstation i 3-2 nederlaget til Chelsea.

Nul point på kontoen er et faktum for Arsenal efter to runder af denne sæsons Premier League. Holdets nye manager Unai Emery kunne dog finde en del positivt i lørdagens præstation, hvor Arsenal led et knebent 3-2 nederlag til Chelsea på Stamford Bridge.

– Vi vil altid gerne vinde, men vi lukkede tre mål ind i dag, men havde også chancen for at score flere end to. Jeg ved, at resultatet er 3-2, men vi kunne godt have lavet flere mål, siger Emery til BBC Sport og fortsætter:

– Vi skabte mange chancer i første halvleg og det er jeg tilfreds med. Jeg tænkte undervejs i kampen, at vi stod godt på banen. Men de (Chelsea, red) havde også chancer for at score flere mål og til sidst var effektivitet forskellen på holdene. 

– I anden halvleg fortsætter vi ikke med at trykke på som vi gjorde i første halvleg, men vi havde vores chancer og dem tog vi ikke – det gjorde de til gengæld. Derfor er resultatet 3-2.

– Vi er i en proces. Vi spillede med midtbanespillere på 19 – og 21 år i anden halvleg. De forbedrer sig løbende og jeg er tilfreds med kampen, men ikke med resultatet, siger spanske Emery. 

Mkhitaryan og Iwobi lavede målene til 1-2 og 2-2 for Arsenal. Forinden havde Pedro og Morata bragt Chelsea på 2-0. Til slut gjorde Emerys landsmand Marcos Alonso det så til 3-2 for Chelsea. 

 
Annonce