Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery tænker ikke på Ramsey-kontrakt

Af Pelle Rigtrup
18.10.2018 Kl. 15:13
Arsenal-manager Unai Emery slår fast, at hans fokus er på mandagens opgør mod Leicester og ikke på Aaron Ramseys kontraktsituation.

Aaron Ramsey har spillet for Arsenal siden 2008, men waliserens tid i London-klubben kan måske snart være forbi. 

Efter denne sæson udløber hans kontrakt, og i skrivende stund er parterne ikke nået til enighed om en ny en af slagsen. 

Ramseys kontraktsituation var derfor også et emne, da Unai Emery i dag troppede op til pressemødet forud for mandagens opgør mod Leicester, men spanieren slog fast, at hans fokus er på den kommende ligakamp: 

– For mig er januar langt væk. Jeg tænker først og fremmest på mandagens opgør, og jeg vil have alle spillere til at have den rette mentalitet frem mod opgøret.  

– Mit fokus er på den næste kamp. Fremtiden er i morgen. Det er ikke tiden for mig til at snakke om individuelle ting. 

Ramsey fortalte i landskampspausen, at han ikke har nogen intentioner om at forlade klubben i vinterens transfervindue, men Arsenal kan se sig nødsaget til at sælge til januar, hvis de ikke skal risikere at lade ham gå kvit og frit. 

Annonce