Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery: Derfor er det for sent at ændre Ramsey-beslutning

Af Rasmus Bendrup
21.01.2019 Kl. 09:46
Unai Emery bekræfter, at Aaron Ramsey fortsat er på vej ud af døren i Arsenal, da beslutningen er taget.

Arsenal tog forleden tre vigtige point imod Chelsea, som man besejrede med 2-0. Én af de mest velspillende Arsenal-spillere var Aaron Ramsey, som meldes på vej til Juventus.

Flere medier mener, at han allerede har underskrevet en forhåndskontrakt med klubben, og at han vil skifte på en fri transfer til sommer.

Og netop dette er ikke noget, som Arsenal-træner Unai Emery fortryder, selvom Ramsey har genfundet sin form.

– Vi snakkede om omstændighederne med Ramsey for tre måneder siden, og nu er beslutningen taget både fra ham og klubben. Selvfølgelig er hans fremtid vigtig for både ham og hans familie, men lige nu er det også vigtigt, at han er i stand til at levere for os, som han gjorde det mod Chelsea, lyder det fra Emery ifølge the Mirror

Annonce