Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery bekræfter: Xhaka ønsker ikke at spille

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.11.2019 Kl. 15:33
Vi kommer ikke til at se Granit Xhaka i aktion for Arsenal denne weekend, siger Unai Emery.

På den længere bane skulle Granit Xhaka være færdig som Arsenal-spiller, da der allerede er forlydender om, at klubbens ex-kaptajn forlader The Gunners til januar.

Men på kort sigt er det heller ikke sikkert, at vi får schweizeren at se for Arsenal. Til denne weekends kamp mod Leicester har midtbanespilleren nemlig bedt om at få lov til at sidde over.

– Jeg snakkede med ham tirsdag om, hvordan han havde det, for han træner fint, men han sagde til mig, at han ikke kan spille, sagde Emery til fredagens pressekonference.

Det store spørgsmål er nu, om vi ender med at få schweizeren at se igen for Arsenal, eller om han simpelthen har spillet sin sidste kamp for klubben i 2-2 opgøret mod Crystal Palace, hvor han valgte at lange tilbage mod tilhængerne, der buhede af ham.

 

Annonce