Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery antyder: Cech fortsætter i målet

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.08.2018 Kl. 08:52
Unai Emery lægger ikke op til udskiftning på målmandspositionen foreløbigt.

Petr Cech havde nogle vigtige redninger mod Manchester City, men så suspekt ud med fødderne i en række situationer – blandt andet var den rutinerede tjekkiske keeper tæt på at sende målet i eget net efter en tilbagelægning.

To gange fik bolden også lov at passere Cech, men umiddelbart ser det ikke ud til, at Bernd Leno bliver valgt før tjekken i de kommende kampe for The Gunners.

– Leno er netop startet for os, arbejder godt og spillede godt i pre-season. Han kan tåle at vente, sagde Emery efter 0-2 nederlaget til mestrene fra Manchester søndag.

– Petr Cech gør det også godt. I dag spillede han også godt. Han har masser erfaring med at forsvare vores mål, lød de rosende ord til veteranen. 

Så selvom de fleste forventede, Bernd Leno ville stryge direkte ind i startopstillingen, efter The Gunners hentede ham i Bayer Leverkusen i en handel til en værdi af £20 millioner, må tyskeren væbne sig med tålmodighed lidt endnu. 

Annonce