Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert revser Liverpool-stjerne: "Virkelig forfærdelig"

Af Emil Plovgaard
29.11.2022 Kl. 08:04
Eksperten var langt fra tilfreds med Liverpool-stjernens præstation.

Liverpools Darwin Núñez har haft det svært ved dette års VM-slutrunde i Qatar.

Arsenal-legenden Liam Brady kalder over for den irske TV-kanal RTE Liverpool-stjernens præstation i Uruguays nederlag mod Portugal mandag aften for "virkelig forfærdelig".

– Han har haft to forfærdelige kampe, virkelig forfærdelige kampe.

– Jeg så ham spille for Liverpool. Han ligner en spiller, der er ramt på selvtilliden. Jeg ved ikke, om (Erling, red.) Haalands sæson har lagt for meget pres på ham.

– Han kostede rigtig mange penge. Det ser ud til, at han ikke kan kontrollere bolden. Man er nødt til at være i stand til at få bolden under kontrol, men den springer væk fra ham. Han har været rigtig dårlig, lyder det fra Brady. 

Uruguay mødte Sydkorea i den første VM-kamp, og her blev det til 0-0.

Mandag aften tabte den sydamerikanske nation så 0-2 til Portugal.

I den sidste gruppekamp, der spilles fredag, venter Ghana.

 
Annonce