Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert råder Liverpool-spiller: Skift til Leicester eller West Ham

Af Morten Bruun Jørgensen
15.06.2021 Kl. 19:48
John Barnes forsøger at råde Alex Oxlade-Chamberlain til, hvad han skal foretage sig i sommerens transfervindue.

Karrieren i Liverpool bør være slut for Alex Oxlade-Chamberlain.

Det mener den tidligere Liverpool-stjerne John Barnes, som peger på to klubber, som den engelske midtbanespiller i stedet bør have i kikkerten, hvis han beslutter sig for at finde en ny arbejdsgiver.

– Jeg synes Leicester eller West Ham, siger Barnes til BettingOdds.com.

– Leicester vil formentlig passe bedre til ham, fordi de er mere stabile end West Ham, da de vil være i syv de fleste sæsoner, hvilket ikke er tilfældet for West Ham.

Oxlade-Chamberlain har ikke spillet meget for Liverpool i de seneste sæsoner grundet skader og hård konkurrence på den centrale midtbane, men for nylig antydede Jürgen Klopp, at englænderen kunne få mere spilletid næste sæson.

Det kan også give mening, når man tænker på, at Liverpool mister Georginio Wijnaldum, og det virker ikke til, at klubben i første omgang kigger efter en direkte erstatning.

Annonce