Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Pogba skal modbevise sine kritikere

Af Kalle Thue Gregersen
19.02.2018 Kl. 10:12
Paul Pogba skal fokusere på at lukke munden på sine kritikere i stedet for at være utilfreds med sin rolle på holdet. Det mener den nuværende ekspert og tidligere Manchester United-spiller, Paul Parker.

Rygterne har på det seneste svirret omkring Paul Pogba. Den franske superstjerne er angiveligt ikke tilfreds med sin rolle på banen, som gør, at han ikke kan gøre det, han er god til. 

Jose Mourinho var dog forleden ude og afvise disse rygter ved at kalde dem for "løgne". Den tidligere Manchester United-spiller, Paul Parker, mener, at Pogba skal forsøge at tilpasse sig og på den måde modbevise sine kritikere. 

– Pogba sagde, at han ville modbevise alle, da han kom tilbage til Manchester United, sagde Parker til Sky Sports og fortsætter. 

– Aviserne skriver om, at han fortæller Manchester United og Mourinho, hvad han vil gøre. Den slags overskrifter burde ikke findes. Enten er det noget, som aviserne finder på, eller så er det noget, han har indikeret til nogen, også er det kommet ud i offentligheden. 

– Hans fokus bør være at modbevise kritikerne. Han kom til for en masse penge, og den lette måde er at sige 'Jeg er ikke tilfreds, og jeg vil have dit og dat'. 

– Den bedste måde at håndtere det på er at bevise sig selv og vise dem, at man kan tilpasse sig og bevise, at det Manchester United købte, er det værd, fordi han er ikke en 'one-trick pony', sluttede Parker. 

Kritik eller ej, har Pogba lavet tre mål og lavet ni assists i 17 Premier League-kampe i denne sæson. 

Annonce