Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert om bænket Ronaldo: Carrick gjorde Rangnick en tjeneste

Af Rasmus Leth
29.11.2021 Kl. 15:20
Med Ralf Rangnick som United-træner står klubben over for nye valg, og måske det sværeste blev taget i gårdagens kamp mod Chelsea.
– Uanset om Ralf Rangnick var med til at droppe Cristiano Ronaldo til Manchester Uniteds Premier League-møde mod Chelsea eller ej, var det bestemt et skridt, der vil hjælpe klubbens nye midlertidige træner. 
 
Sådan skriver Cheffodboldkorrespondent på The Telegraph, Jason Burt, i dag. 
 
For med Rangnick ved roret kommer United til at spille på en bestemt måde, og det store spørgsmål er nu, om Ronaldo er en del af planerne. 
 
Rangnick er kendt for sit høje genpres, som han tidligere indførte i succesfulde RB Leipzig. Det kommer de til at mærke i United, mener Burt. 
 
– Han er en coach i alt om organisation, proces, metode, detaljer og ideologi. Han har aldrig givet indtryk af en træner, der bekymrer sig om navne og omdømme. Han er ikke en 'stjernehvisker', der vil massere egoer.
 
Burt mener dog, at United ikke vil være i Champions League, hvor de er nu, hvis ikke det var for Ronaldos mange afgørende mål. Alligevel ligger United blot nr. 8 i Premier League. 
 
I sidste ende skriver Burt, at United allerede har valgt, hvad de vil. 
 
– Er det rigtigt for United at planlægge omkring, hvad en træner ønsker, og den struktur, han kan påtvinge, snarere end hvad en spiller symboliserer? Ved at ansætte Rangnick ser det ud til, at de allerede har besvaret det spørgsmål.
 
United spillere kamp igen på torsdag, når de hjemme møder Arsenal, og det bliver spændende at se, om Ronaldo igen er at finde på bænken. Kampen fløjtes i gang på Old Trafford klokken 21:15. 
Annonce