Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Milan-spiller skifter til en af disse Premier League-klubber

Af Pelle Rigtrup
27.11.2019 Kl. 08:58
Den italienske ekspert Carlo Pellegatti er overbevist om, at AC Milans Franck Kessie havner i Premier League.

For et par år siden stod de store drenge i kø for at hente Franck Kessie til Premier League, men selvom der var interesse fra blandt andre Chelsea og Manchester United, valgte midtbanespilleren i 2017 at skifte til AC Milan. 

Opholdet i Milano har dog ikke været den store succes for ivorianeren, der i sommer blev kædet sammen med Wolverhampton.

Det skifte blev aldrig til noget, men ifølge den italienske ekspert Carlo Pellegatti, der har gode forbindelser til AC Milan, får vi snart Kessie at se i Premier League: 

– Kessie skifter til enten West Ham eller Wolverhampton for mindst €25 mio., udtaler han ifølge Sport Witness. 

Tiden må nu vise, om Pellegatti får ret, og om det i så fald bliver West Ham eller Wolverhampton, der løber med ivorianerens underskrift. 

Annonce